| en artikel til eftertanke er skrevet af forstander Peter Hehnel, Jyderup Realskole og gengives med tilladelse fra skolebladet Frikvarters redaktion, idet den ganske givet har interesse videre ud til et større forum, fordi emnet er stærkt i søgelyset, nemlig samarbejdet mellem hjem og skole.
Om forældremøder har forældre udtalt, at der ikke er noget at holde forældremøder om, da alle jo kan komme på skolen og overvære undervisningen eller besøge børnene på kollegiet, når de har lyst dertil, og den skrivelse, der følger med karakterbogen, er ret udførlig og straks kan drøftes med skolens leder eller de pågældende lærere pr. telefon. Selvfølgelig kan det kun glæde os at høre problemet udlagt på denne måde, men, det står ganske klart, at forældreinteressen nødvendigvis må og skal blive større, ganske simpelt fordi forældreansvaret bliver større og større i tiden fremover. Ændret skoleordning De nye tanker om tilvalg, om sammenholdte klasser, også udover 7. skoleår, og om eksamen i enkelte fag og ikke i andre, betyder bl.a., at forældrene i langt større grad end tidligere må beskæftige sig med børnenes undervisning. En af grundene til forældrenes manglende interesse for skolen, er nok den, at den nuværende skolelov ikke levner dem nogen videre indflydelse på deres børns fortsatte skolegang. Der skal ganske vist spørges i hjemmene om man ønsker sit barn i den almene eller den boglige linje, men bortset fra, at forældrene kan sig ja eller nej, så har de reelt ikke nogen indflydelse på det endelige resultat, da det her udelukkende er lærernes køn, der tæller. anderledes er det med den kommende skoleordning, for her vil forældrene og eleverne selv komme til at bestemme, hvilken afdeling eleven skal i - afdeling bedes forstået på den måde, at man selv kan bestemme, hvilken linje eller fag, der ønskes undervisning i, da begrebet realskole helt forsvinder! Kilde til ærgrelse Det har for mange forældre været en kilde til ærgelse og megen kritik, af skolen satte et stempel på børnene, og at skolen ene og alene afgjorde, om en elev var egnet til den ene eller skoleuddannelse det være sig realafdeling eller gymnasiet. Nu fra 1972 eller 73 går vi hen imod dette, at om ganske få år er det forældrenes vurdering der tæller - sådan stort set - for selvfølgelig spørges skolen til råds, og en endnu større selvfølge er det vel, at eleven udspørges om sine ønsker. Men der kan jo blive et meget stort "men" ved det, fordi vi vel kok kan blive enige om, at der ikke findes ret mange børn i 13-rås alderen, der selv kan se det fornuftige i at vælge dette eller hint fag, hvorfor det bliver forældrenes ønsker, der i de fleste tilfælde kommer til at gælde. Eleverne og forældre bestemmer Mange større skoler landet over begynder allerede det nye skoleår i august i år, i større eller mindre omfang at holde klasserne samlet efter 7. klasse - og lade eleverne og forældre bestemme - hvilken linje eller fag barnet skal undervises i. Alt dette er den dybere og mere alvorlige baggrund for den stigende debat og tale i fjernsynet, pressen og radio, om samarbejdet mellem hjem og skole. Denne debat havde tidligere - for nogen - et anstrøg af sentimentalitet og romantik. Nu er det faktisk ramme alvor. det er sket med at sende sit barn i skole og forlade sig på at skolen ved bedst, at den nok skal klare det hele. Det er jo den indstilling alt for mange forældre har den dag i dag, iflg. den skoleform, vi har. Derfor må og skal skole-hjem-samarbejdet udbygges nu, og for os er der så spørgsmålet om: hvordan? Jyderup Realskole er jo også en kostskole. Vi har i øjeblikket børn fra et stort antal kommuner og flere lande. Vi erkender, at der er væsentlige forskelle på den kontaktform vi kan få med den stedlige forældrekreds og den vi kan få med kollegieforældrene. Det er vort stor ønske at alle forældre vil være medvirkende til at finde frem til en løsning på samarbejdsproblemet, på en måde, at det vil være til gavn for helheden1 |